Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Egebjerg SFO1 og SFO2

børn med ryggen til

SFO1 og SFO2 arbejder med geoparkprofilen hen over året, det kan være i forskellige aktiviteter som der tilbydes om eftermiddagen.

Egebjerg skole, SFO og børnehave har 2 fælles projekter gennem året, og hvor der arbejdes på tværs af emner og alder, dette er med til at styrke fællesskabet og følelsen af at høre til i et større fællesskab end sin gruppe eller klasse.

 

Pædagogerne er en del af skoledagen, i 0.-3. klasse kan der være en pædagog med i nogle timer om ugen. Den enkelte pædagog er knyttet til en primær klasse. Både i SFO1 og SFO2 lægger vi vægt på at anerkende og støtte børnenes relationer.

Vi lægger stor vægt på at SFO1 og SFO2 tiden er børnenes tid og at det er deres fritid. Der er det vigtigt med tid til fordybelse i leg og aktiviteter, der bliver lavet forskellige kreative værksteder i årets løb. I både SFO1 og SFO2 lægger vi meget vægt på at børnene får frisk luft og bevæger sig dagligt. Vi har forskellige arrangementer i løbet af året f.eks. klubaften, hyggeaften i SFO, fælles julefest m.fl.

I SFO’en er der udetid hver dag og nogle dage er kun udedage. Klubben bruger ofte gymnastiksalen om eftermiddagen, spiller bordtennis i salen og bevæger sig foran Wii.

Om eftermiddagen får børnene i SFO og SFO 2 et let måltid mad, som fx rugbrød, frugt, grønsager, grød eller pastasalat.

SFO og børnehave åbner og lukker sammen fra 6-6.30 og fra kl. 16.30-17. Børnene kan spise morgenmad fra kl. 6.00-7.30. 

BEMÆRK -  ændring: fra uge 33-2024 lukker SFO1 og SFO2 kl. 16. Hvis der er behov for pasning mellem kl. 16 og 17, skal der gives besked til Stine Heskiassen via Aula 4 uger før.