Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevstyrerede læringssamtaler *

På Egebjerg Skole har vi vinket farvel til den traditionelle skole-hjemsamtale.

I stedet for har vi indført den elevstyrede læringssamtale. Helt centralt er det, at læringssamtalen er elevens samtale.

I ugerne op til læringssamtalen planlægger eleverne deres læringssamtale. De udvælger, hvad de vil tale om. Det kan være elevens refleksion over noget, som var svært og bøvlede, noget som var særligt interessant eller noget som gav en aha-oplevelse. Kan man det på alle årgange?

Svaret er ja!

Naturligvis med stigende forventninger til eleverne jo ældre de bliver, men vi ser elever i 0. klasse være både stolte og glade, når de fortæller deres forældre om, hvad de har lært. Det kan de, fordi de har forberedt deres samtaler, og læreren guider selvfølgelig undervejs.

Vi har valgt denne vej for at give jeres børn medbestemmelse. På denne måde får de mulighed for at blive styrket i at reflektere over og tale om egen læring.

Læringssamtalen er ikke en trivselssamtale, og det er vigtigt, at I ved, at vi ikke har samlet ting til bunke, når I kommer til jeres barns læringssamtale. Det er vigtigt for os, at I er trygge i, at I kan komme til samtalen og høre om deres barns læring. Er der behov for at tale om andre ting aftaler vi et tidspunkt til en anden samtale.

Elevplanen afløses af Meddelelsesbogen i EasyIQ. Se afsnittet ovenfor. På Egebjerg Skole beskrives elevernes faglige progression i fagene dansk og matematik i prosaform og en kort beskrivelse af, hvordan eleven indgår i de tværfaglige projekter.