Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolehjem samarbejde *

Vi har glade og engagerede forældre på Egebjerg Skole! Jeres bidrag ind i skolen er afgørende for jeres barns trivsel og glæde ved at gå i skole.

Vi har mange engagerede forældre på vores skole! Forældrenes engagement har en afgørende betydning for fællesskabet og sammenhængskraften med lokalsamfundet. Det er vi så glade for! Det er afgørende for os, at forældre føler sig velkomne på skolen og at I er involverede i børnenes udvikling.

Egebjerg Skole har et særligt DNA, der på mange måder ligner vores friskoler. Det skyldes forældrenes høje engagement, hvor der er opbakning til vores årlige forskønnelsesdag, forældrekaffe, markedsdag, fællesspisning, julefest, fælles lejrskole og meget mere. Vi har også stor glæde af forældre som gæstelærere, da de kan være med til at bringe verden ind i skolen og skabe sammenhæng og mening for eleverne.

Dermed forpligter det også at være forælder på Egebjerg Skole. Vi kan ikke være den skole, vi er, uden jer. Jeres deltagelse styrker jeres børns oplevelse af at være i et fællesskab, hvor vi gør ting sammen på kryds og tværs. Den lokale skole er ikke en selvfølge. Vi har brug for jeres opbakning og positive stemmer ude i lokalmiljøet – og er der noget, I tænker, vi kunne gøre anderledes, er vi er altid klar til at drøfte retning og værdier over en kop kaffe eller via afdelingsrådet.

Vi er i den grad skolen i landsbyen og landsbyen i skolen. Vi samarbejder gerne og tæt med lokale samarbejdspartnere, fx den lokale idrætsforening, bylauget og vores lille DagliBrugsen. Egebjerg Skole er en del af distriktskolen Odden, Nykøbing og Egebjerg Skole, der har en fælles skolebestyrelse, hvor de fælles linjer drøftes og lægges.

Lokalt har vi et afdelingsråd, hvor forældrene har mulighed for den direkte indflydelse og tætte involvering i skolens daglige liv. Vi har dygtige og glade forældre i afdelingsrådet og der er altid plads til flere.